Regionsrådsvalget 2025
Der er valg til Regionsrådet den 18. november 2025. Det har stor betydning, at vi fortsat har en lokal socialdemokrat fra Favrskov Kommune repræsenteret i Region Midtjylland. Vi står overfor implementering af en sundhedsreform, der har stor betydning for borgerne i kommunen og de nære sundhedstilbud. Du kan læse mere om socialdemokratiets arbejde i Region Midtjylland her : Socialdemokratiet i Region Midtjylland
Birgit Marie Christensen
Jeg har været valgt til regionsrådet de sidste to perioder, så jeg har været med i 8 år.
Jeg er 71 år, meget aktiv, både i regionsrådet og i fritiden.
Jeg er sygeplejerske og har over 40 års erfaring indenfor sygehus, hjemmepleje og Hammel Neurocenter. Det er vigtigt at kende sundhedsvæsenet indefra når der skal træffes store beslutninger der vedrører mange mennesker.
Jeg synes det er vældig interessant at være med i regionsrådet og håber jeg bliver valgt igen, så jeg kan være med til at få den nye sundhedsreform skubbet godt i gang.
Jeg arbejder for lighed i sundhed, det vil sige at alle ikke skal have det samme, de svageste i samfundet skal hjælpes mest. Alle skal tage ansvar, så godt som man kan, ordentlighed er vigtigt for mig.
Nils Borring
66 år
Hammel
Lærer/skolebibliotekar
Byrådsmedlem gennem snart 28 år – heraf 12 som borgmester
Formand for Plan- og Landdistriktsudvalget
Medlem af Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse
Repræsentantskabsmedlem i Danmarks Biblioteksforening
Kæmper for et sundhedsvæsen med kvalitet – tilgængeligt og lige for alle.
Fastholde de regionale flagskibe som f.eks. Hammel Neurocenter.
Garant for et godt samarbejde på tværs af politiske partier.
Etablering af sundhedsråd får brug for stor erfaring med det kommunale og regionale samarbejde.
Skab forandring sammen med os
I Socialdemokratiet har vi plads til forskellighed, og derfor har vi også flere slags medlemmer. Nogle er meget aktive. Andre nøjes med at give deres støtte. Men fælles for dem er, at de deler drømmen om et mere grønt, retfærdigt og solidarisk Danmark. Bliv en del af fællesskabet.